To projektelektrikere – mulighed for akkord
Vil du – og måske din makker – være en vigtig del af en mindre og forholdsvis nyopstartet el-afdeling? VVS & EL EXPERTEN søger to projektelektrikere som skal arbejde sammen på projekter forskellige steder i Midt- og Sydjylland
VVS & EL EXPERTENs el-afdeling, der blev startet op i starten af 2021, har fået godt fat i entreprisemarkedet og oplever stigende aktivitet. I øjeblikket er vi for eksempel involveret i byggeprojekter flere steder i Østjylland – og nye el-entrepriser venter allerede i ordrebogen. Derfor søger vi to engagerede kollegaer mere, gerne makkerpar, der har lyst til at blive vigtige spillere på vores hold.
Som projektelektriker hos os refererer du til afdelingsleder Rasmus Hampen Thomsen, og du kommer til at arbejde på byggepladser i Midt- og Sydjylland.
Vi søger elektrikere eller el-montører, der…
- er udlært i faget, gerne med et par års erfaring
- kan arbejde selvstændigt og er mødestabile
- bidrager med godt humør i hverdagen
Vi sætter en ære i at overholde alle tidsplaner og aflevere ordentligt håndværk. Derfor er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, effektiv og er god til at planlægge arbejdet.